Var et stortalent i Brøndby – nu kan han lave bemærkelsesværdigt comeback
Han har ikke spillet fodbold i mere end to år. Nu kan han være på vej tilbage.

Joel Kabongo måtte i en alt for ung alder indstille fodboldkarrieren.
Stopperen var kun 24 år gammel, da han efter flere år med store skadesproblemer måtte indse, at han ikke kunne fortsætte på grønsværen.
Nu kan han dog være på vej tilbage.
I et interview med Tipsbladet åbner den nu 27-årige Kabongo op for, at han har modtaget flere henvendelser for et muligt comeback til fodboldens verden - både på og udenfor banen.
- Jeg har haft nogle 2. divisionsklubber, som var ret hurtigt ude og nogle enkelte klubber i 1. division. Der har ikke været så meget fra Superligaen, men der har været nogle ting, hvor jeg måske har følt, at det ikke lige passede ind, siger Joel Kabongo til Tipsbladet.
Det er dog uden for banen, at Joel Kabongo har fået det mest interessante tilbud. Her har han nemlig været i dialog med hjerteklubben, Brøndby IF.
- Jeg har haft et par møder med Brøndby, hvor jeg kender en masse mennesker, så jeg kunne sagtens se mig selv i en rolle udenfor kridtstregerne. Jeg har desværre ikke set fodbolden så meget inde fra banen, men har været med udefra, hvor jeg har set og kan sætte mig ind i en masse andre ting særligt mentalt, siger Joel Kabongo til Tipsbladet.

Joel Kabongo har udover Brøndby også repræsenteret Randers FC og været på udleje i Fremad Amager.
Der er en Brøndby-spiller blandt de nominerede til prisen som Årets Unge Spiller i Superligaen.
Se dem alle i artiklen herunder:

Brøndby IF












