Kommentar: Manglende fart, forsvar og format i AaB Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kommentar: Manglende fart, forsvar og format i AaB

AaB har indkasseret over to mål i snit i hver kamp. NordicBet Ligaen venter. Helt fortjent

AaB er netop rykket ud af 3F Superligaen
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det nordjyske fodboldflagskib AaB tager vand ind.

Det har det faktisk gjort hele sæsonen, for defensivt er de Superligaens ringeste hold. Ikke kun lige nu. Det har de været i lang tid, og med 64 mål imod sig har de i snit lukket mere end to mål ind per kamp.

I langt de fleste kampe i sæsonen har de bolsjestribede AaB’ere haltet efter modstanderne på en måde, der ikke hører hjemme i Superligaen, og derfor rykker de fortjent ud af landets fornemmeste fodboldturnering.

Jeg har set nærmest alle AaB’s kampe, enten i TV eller på stadion. Hver eneste gang har jeg tænkt:

Hvorfor forsvarer de ikke, som om det gjaldt deres liv?

Det har alt for ofte været alibiforsvarsspil, når modstanderne er strøget igennem midtbanen ned til et uorganiseret forsvar, der står alt for langt fra deres direkte modstander.

Og lad os få sagt det højt:

Hvis ikke der sker seriøse udskiftninger hos AaB i de kommende måneder, så har Kristoffer Wichmann ikke en trup, der kan vende tilbage til Superligaen igen i næste sæson.

En tanke, jeg fik for et par runder siden. Gad vide hvordan det var gået, hvis samme Wichmanns forsvar fra hans tid i Kolding var blevet koblet sammen med offensiven med Widell, Bomholdt, Helenius og Jørgensen?

Chancerne for overlevelse havde været mindst lige så gode.

AaB er netop rykket ud af 3F Superligaen
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

For defensivt ligner AaB det, de er efter sommerferien. Et førstedivisionshold.

Og det er alt for sent gået op for alle i klubben. Vejles elendige placering ved vinterpausen fik nordjydernes første træner til at nægte at snakke om nedrykning.

Det var (også) en fejl. For forskellen på Vejle og AaB har været synlig for enhver, siden grundspillet blev genoptaget i februar.

Jeg vil savne, at der spilles superligafodbold i Aalborg efter sommerferien. Men det gør der ikke.

Og det er helt fortjent.

Grådkvalt AaB-profil: Det er jo niveauet, vi har vist

Mest populære

Notifications

Notifikationer