
Tingager-interview afbrudt af Helmig-hit: Det er en ond spiral
I dag var det FC Nordsjællands tur til at kører aarhusianerne over. Der blev også stukket til AGF efter kampen, da en velkendt sang spillede ud over Right to Dream Park.

AGF og FC Nordsjælland kan godt lide at håne hinanden, og i dag var det Nordsjællands tur til at sende stikpiller mod aarhusianerne.
FC Nordsjælland dominerede opgøret mod AGF, og de endte også med at vinde kampen med 2-0.
AGF’s nederlag til FCN var deres sjette i træk, og de er nu sikret sjettepladsen i Superligaen.
Frederik Tingager var ikke tilfreds efter opgøret, og det blev nok ikke bedre af, at en velkendt sang spillede ud af højtalerne.
– Det er forfærdeligt at være AGF-spiller lige nu, det at tabe så mange gange i træk er uvant for os, siger Tingager til Viaplay, inden at han bliver afbrudt af Thomas Helmig-hittet ‘Malaga’.
‘Malaga’ bliver normalt spillet inden AGF går på banen, men i dag var det FCN, som stod for sangvalget.
Tingager så en smule misfornøjet ud, men fortsatte alligevel interviewet.
– Det er klart, der løber ikke 11 spillere rundt, der stråler af selvtillid – Vi lukker mål ind, som vi aldrig har lukket ind før, men når du er inde i en ond spiral, så skal der ikke meget til, før bolden er i kassen, siger Tingager.
Artiklen fortsætter under billedet:

Det er ikke første gang, at FC Nordsjælland har hånet AGF med sangen ‘Malaga’.
De gjorde det også sidste år, efter at de havde besejret AGF med 3-1.
Dengang foregik det dog nede i omklædningsrummet, men denne gang havde de taget steppet op.
Se den lettere komiske episode i videoen herunder: