
Carlos Zeca indstiller karrieren
Den tidligere anfører i F.C. København lægger støvlerne på hylden.

Efter 18 år med professionel fodbold siger Carlos Zeca stop.
Den tidligere anfører i F.C. København har besluttet sig for at indstille karriere.
Det skriver han i et opslag på Instagram.
Zeca har besluttet at stoppe sin karriere, når hans klub, Panathinaikos, i morgen spiller sin sidste kamp i sæsonen hjemme mod Olympiakos.
– I morgen lukker jeg et kapitel i mit liv. Efter 18 år som professionel fodboldspiller er tiden kommet til at sige farvel til banen.
– Det var år med drømme, ofringer, bedrifter og læringer. Jeg har udlevet øjeblikke, jeg aldrig vil glemme – til træning, til kampe, i omklædningsrummet, i sejre og i nederlag, skriver Zeca i opslaget.

I F.C. København blev det til 194 kampe for løverne, hvor han tre gange har kunnet kalde sig dansk mester.
Sidste gang var i sæsonen 2023/2024, der samtidig var Zecas sidste i dansk fodbold inden skiftet til græsk fodbold og Panathinaikos.
I sit opslag takker den græske midtbanekriger også alle de mennesker, han har stødt på undervejs.
Carlos Zeca har dog spillet flest kampe for Panathinaikos. Her er det blevet til 273 kampe, hvor der altså bliver tilføjet en sidste søndag mod Olympiakos.
Det er ligeledes blevet til 34 kampe på det græske landshold.