
Første ord fra Slot efter Trent-stop: Vi er skuffede
Arne Slot over sig over at skulle vinke farvel til Trent Alexander-Arnold.

Trent Alexander-Arnold har tilbragt hele sin karriere i Liverpool, hvor han også er opvokset.
Gennem årene har han fået en stor stjerne blandt klubbens fans, ligesom han har været med til at vinde både Champions League og Premier League.
Af selvsamme grund har flere i og omkring klubben svært ved at forstå, hvorfor det slutter til sommer. Men det gør det altså.
Den 26-årige englænder har nemlig meddelt, at han vil udfordre sig selv ved at drage videre.
Siden har der været stille omkring situationen, men på fredagens pressemøde kunne Liverpool-manager Arne Slot ikke længere undgå at forholde sig til Trent Alexander-Arnolds beslutning:
– Jeg tror, at som alle andre, der godt kan lide Liverpool og er fan af klubben, så er vi skuffede over at han forlader os, for ikke nok med at vi skal sige farvel til et godt menneske, så er han også en virkelig, virkelig, virkelig god back.
– Jeg har også arbejdet i klubber som Alkmaar og Feyenoord, hvor der hver sæson er en eller flere gode spillere, der har sagt farvel. Så jeg er nok lidt mere vant til, at gode spillere forlader klubben. Min erfaring er – og det er også Liverpools erfaring – at når en virkelig god spiller smutter, så står den næste virkelig gode spiller klar til at steppe up. Det kommer nok til at ske nu igen, siger han ifølge Liverpools egen hjemmeside.

Trent Alexander-Arnold står i denne sæson noteret for 42 kampe.
I alt har han repræsenteret Liverpool 352 gange.