Chelsea er så godt som videre, men Filip Jørgensen er ikke sikker endnu Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Chelsea er så godt som videre, men Filip Jørgensen er ikke sikker endnu

Chelseas danske keeper, Filip Jørgensen, har næsten spillet alle minutter i Conference League i denne sæson, og det har været vigtigt for ham.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Filip Jørgensen kom til Chelsea i sommer, da han skiftede fra Villarreal, hvor det indtil videre er blevet til 21 kampe i alle turneringer.

Den danske keeper starter også i aften, når Chelsea møder Djurgården i den anden af to semifinale kampe i Conference League.

En kamp som Chelsea går ind til med et rigtigt godt udgangspunkt, fordi de vandt det første opgør med 4-1.

Selvom at det virker som en næsten umulig opgave for Djurgården at vende resultatet, så mener Jørgensen stadig, at intet er afgjort.

– Intet er afgjort, vi vil gøre det færdigt, og vi vil vinde, siger Jørgensen ifølge klubbens egen hjemmeside.

– Der er ingen af os, der tror, at det er ovre endnu. Vi har 90 minutter tilbage at spille, så vi vil give alt vi har.

Jørgensen glæder sig til kampen og er meget tilfreds med de minutter, han har fået.

– Det har været meget vigtigt for mig at få så mange kampe, så jeg kan blive ved med at vise mig frem og vise, at jeg gerne vil spille i de store kampe.

Artiklen fortsætter under billeder:

Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Den danske keeper er ikke bange for at fokus glipper i aften.

– Vi har fuldt fokus, og vi tager det lige så seriøst som alle andre kampe. Vi vil i en europæisk finale.

– Der er altid et pres på store klubber, vi gør vores bedste for at vinde. Der er ikke mange af os, der har vundet en europæisk titel før, så det er vigtigt, siger Filip Jørgensen.

Filip Jørgensen er en af de få Chelsea-spillere, der har en europæisk titel på cv’et. Den fik han tilbage i 2021, da han vandt Europa League med Villareal, han var dog ikke på banen

Kampen mellem Chelsea og Djurgården spilles i aften klokken 21, og kan ses på Disney+.

Mest populære

Notifications

Notifikationer