Vildt overtidsdrama: Vendsyssel redder livsvigtigt point Foto: Vendsyssel FF - Jacob Strandeng

Vildt overtidsdrama: Vendsyssel redder livsvigtigt point

Presset stiger på Vendsyssel, selvom holdet snuppede et sent point ude mod B.93.

Vnedsyssel FF-spillerne samles forud for kamp.
Foto: Vendsyssel FF – Jacob Strandeng
B.93
v u v t v
2 : 2
Slut
Vendsyssel FF
u u t v t
C. Björk
17′
G. Højbjerg
90’+2′
S. Borgelin
75′

Der var vigtige point på spil, da B.93 og Vendsyssel FF fredag aften mødtes i NordicBet Ligaens nedrykningsspil.

Særligt gæsterne fra Vendsyssel var på jagt efter livsvigtige point, da nordjyderne inden 29. spillerundes start kun havde et point ned til nedrykningsstregen.

Det startede dog ikke godt, da B.93’s svenske lejesvend blev første målscorer. Den Brøndby-ejede Carl Björk kom på tavlen allerede efter 13 minutters spil, hvilket var den 27-årige angribers anden scoring i B.93.

Føringen holdt længe for hjemmeholdet, mens gæsterne fra Vendsyssel kæmpede ufortrødent på at finde et modsvar.

Modsvaret kom et kvarter før tid, da haitianske Shanyder Borgelin fik udlignet, men det var ikke nok for de trængte nordjyder.

Dybt inde i dommerens tillægstid servicerede Carl Björk nemlig indskiftede Gustav Højbjerg, og så lignede det ellers en sejr til hjemmeholdet.

Men endnu dybere inde i tillægstid fik Vendsyssels Rasmus Pedersen scoret til 2-2 med sit blot andet sæsonmål.

Vnedsyssel FF-spillerne samles forud for kamp.
Foto: Vendsyssel FF – Jacob Strandeng

Trods det sene point er Vendsyssel dog fortsat under stort pres.

Nordjyderne indtager tiendepladsen i NordicBet Ligaen, men HB Køge kan sende Vendsyssel under nedrykningsstregen, hvis de slår FC Roskilde søndag.

Ayo Simon Okosun og Lucas Jensen var i ugens løb gæster i Campos podcast ‘Campo på udebane’, hvor Vendsyssels FF-profilerne blandt andet fortæller om det colombianske ejerskab og presset i bunden af NordicBet Ligaen.

Lyt med her:

Mest populære

Notifications

Notifikationer