Fortrøstningsfuld AaB-anfører: Han bringer den energi, som vi har brug for Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Fortrøstningsfuld AaB-anfører: Han bringer den energi, som vi har brug for

Lige nu mødes AaB og Vejle Boldklub i en vaskeægte bundgyser, men ude på bænken står en ny mand i spidsen for AaB.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

AaB og Vejle Boldklub har alt på spil i aften, begge hold har svært brug for point, hvis de skal kunne spille 3F Superliga i næste sæson.

AaB er i løbet af weekenden røget under nedrykningsstregen, mens Vejle længe har befundet sig netop der.

AaB har for første gang Kristoffer Wichmann med ude på bænken, og ifølge AaB-anfører, Mathias Jørgensen, så er det lige det, spillerne har brug for.

– Han bringer den energi, som gruppen har brug for – Den tydelige og klare retning, som vi synes, vi har arbejdet rigtig godt og hård på.

– Jeg glæder mig til, at vi skal forløses i dag, siger AaB-anføreren til TV 2 før kampen.

Mathias Jørgensen synes ikke, at det har været svært at holde fokus trods trænerfyringen i denne uge.

– Vi har været gode til at holde fokus – Vi fokuserer på det, der er foran os og tænker ikke for langt frem.

Du kan se kampen på TV 2 Sport X.

Mest populære

Notifications

Notifikationer