Vallys: Tre point rykker, men også vigtigt ikke at tabe Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vallys: Tre point rykker, men også vigtigt ikke at tabe

Nicolai Vallys tror på, at den pointstime, Brøndby er inde i, gør forskellen. Også selvom det ikke giver sejre hver gang.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Målløst i Randers og et enkelt point med til Vestegnen.

Brøndby IF kunne med en sejr have åndet FC Midtjylland og F.C. København i nakken, men det bliver ved en afstand til både top og bund, der gør Brøndby relativt sikre på tredjepladsen lige nu.

Nu venter et svært kampprogram for Brøndby, for udover Superligaen er der også en pokalturnering, de blågule skal koncentrere sig om.

– Vi fik et point. Vi ville gerne have haft tre. Vi skal kigge fremad. Vi har en vigtig kamp i midtugen, og så har vi en vigtig kamp igen. Vi ved, at hvis vi kan sætte de her stimer sammen, som vi har gjort før, så kan vi rykke rigtig meget.

– Tre point rykker rigtig meget, men det er også vigtigt ikke at tabe, sagde Nicolai Vallys til Viaplay efter kampen.

Brøndby indtager tredjepladsen med 47 point med to point op til FC Midtjylland og tre point til F.C. København på førstepladsen.

Stimen slut: Kæmpe mål-fuser i Randers

Inden der igen venter Superliga for Brøndby, skal de først have besøg af Silkeborg IF i pokalen. De to klubber mødes torsdag med kampstart kl. 18:30.

Mest populære

Notifications

Notifikationer