Bombe: Johannes Hoff Thorup fyret i Norwich

Den danske manager er fortid i Norwich.

Hoff Thorup spejder ind i kameraet med Norwich-halstørklæde om halsen
Foto: Norwich City

Johannes Hoff Thorup er fortid i Norwich City.

Tirsdag middag meddeler den engelske klub, at man ophæver samarbejdet med den danske manager med øjeblikkelig virkning, og derfor forlader den 36-årige dansker posten som manager i klubben.

Det samme gælder Hoff Thorups danske assistenttræner Glen Riddersholm, som også er færdig i Norwich, oplyser klubben.

Opsigelsen skyldes dårlige resultater, lyder det fra klubbens sportsdirektør.

– Selvom vi foretog denne ansættelse med et langsigtet fokus og i tråd med vores bredere klubstrategi og retning, har de seneste resultater og præstationer desværre gjort det nødvendigt for os at foretage en ændring, udtaler sportsdirektør Ben Knapper.

Hoff Thorup spejder ind i kameraet med Norwich-halstørklæde om halsen
Foto: Norwich City

Norwich har kun vundet en ud af de sidste ti kampe og klubben ligger på 14. pladsen i Championship, langt fra top-seks-pladserne, som giver adgang til Premier League-playoff.

Johannes Hoff Thorup kom til Norwich overtog roret i Norwich i sommer, hvor han skiftede FC Nordsjælland ud med The Canaries.

Klubben oplyser, at en tidligere AGF-spiller overtager i klubben. Læs mere her.

Engelsk legende tager over efter Hoff Thorup

Mest populære

Notifications

Notifikationer