Rasende Inzaghi efter choknederlag: Målet må ikke tælle Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Rasende Inzaghi efter choknederlag: Målet må ikke tælle

Inters cheftræner, Simone Inzaghi, mente ikke, at det mål, som Bologna scorede i sidste spilleminut, burde have talt.

Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Der er maksimal spænding i Serie A, efter at Inter led et chokerende nederlag til Bologna søndag aften.

Inter og Napoli har nu begge 71 point, og der bliver dermed spænding til det sidste i Italien i denne sæson.

Inters nederlag kom efter, at Bologna scorede i det sidste sekund af opgøret.

En situation, hvor Inter spillerene så en smule nervøse og fastlåste ud. Det er der dog en god forklaring på, ifølge Inter-bossen, Simone Inzaghi.

– Nervøsiteten i slutningen af kampen kom af, at det næstsidste indkast blev taget 12 eller 13 meter for langt fremme – Det var derfor, at spillerne var nervøse, siger Simone Inzaghi til Sky.

– Det er et objektivt fact, målet burde ikke have talt, og sådan er det, siger Inter-bossen.

Inzaghi vil dog ikke give dommeren skylden for, at de endte med at tabe kampen.

Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

– Vi skulle have været bedre, men bolden endte ved Orsolini, som scorede, og derfor tabte vi.

Den tidligere italienske landsholdspiller var udover den sene scoring tilfreds med sit hold.

– Holdet gjorde, hvad de skulle mod et fantastisk Bologna hold, men det er en skam at tabe på den måde, siger Inzaghi.

Der er nu lagt op til det helt store drama mellem Inter og Napoli.

Inter er stadig med i tre turneringer. På onsdag spiller de finale i Coppa Italia mod AC Milan, og så møder de FC Barcelona i semifinalen i Champions League.

Maksimal spænding i Serie A – Inter taber til Bologna efter vild afslutning

Mest populære

Notifications

Notifikationer