
BIF-kaptajn: Kan være jeg skal skrue lidt ned
Jacob Rasmussen står også over for en uvant situation, når den unge keeper Gavin Beavers skal vogte Brøndby-buret fredag aften.

Gavin Beavers har en stor aften i vente.
Han skal sandsynligvis stå på mål for Brøndby IF i mødet med FC Nordsjælland fredag aften.
De normale konstellationer i BIF-bagkæden bliver derfor udfordret, når den Brøndby skal forsøge at hente klubbens fjerde Superliga-sejr i træk.
Men anfører Jacob Rasmussen ser ikke anderledes på opgaven, selvom det er en 19-årig debutant, der er sidste skanse.
– Vi skal jo gøre noget det samme, som vi gør, uanset hvilken målmand, der står. Prøve at give ham de bedst mulige betingelser og hjælpe ham så godt, vi kan, siger Jacob Rasmussen til Campo og den fremmødte presse ved Brøndbys træning onsdag.
Normalvis er det BIF-kaptajnen ikke bleg for at råbe op, og lige den del overvejer han alligevel at passe på med.

– Jeg føler, at jeg kommunikerer meget, uanset hvem jeg spiller sammen med. Det kan også være, jeg skal prøve at skrue lidt ned.
– Nogen gange er det måske også en fin ide bare at lade ham gøre det, som han nu engang skal gøre, og ikke skrue op og lave alt muligt ekstra, fordi man skal have en ny målmand, siger Jacob Rasmussen.
Opgøret mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland sparkes i gang kl. 19:00 på Brøndby Stadion.