Brøndby-komet smuttede tidligt: Savnede at føle mig vigtig

Han fik debut i en ung alder, men endte derefter ude i kulden.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Han blev spået en stor fremtid i Brøndby.

Men selvom det første gennembrud kom i en ung alder, blev han ikke hængende længe.

Oscar Schwartau skiftede i sommer vestegnsklubben ud med Norwich i den engelske Championship.

Det gjorde han på trods af, at han allerede blev Brøndbys yngste debutant i historien og kom på tavlen i sin blot tredje kamp.

Senere røg han dog for langt væk fra holdet, og så blev han nødt til at tage en svær og drastisk beslutning om at forlade klubben.

– Jeg har altid været vant til at spille hver kamp, og så kom jeg ind i en periode, hvor jeg overhovedet ikke spillede.

– Jeg mistede lidt lysten, og jeg savnede at føle mig vigtig. Det følte jeg ikke, at jeg kunne i Brøndby på det tidspunkt, siger Oscar Schwartau til TV 2 Sport.

I Norwich er den nu 18-årige dansker flankeret af andre landsmænd, da Johannes Hoff Thorup og Glen Riddersholm er en del af trænerteamet, og holdet inkluderer navne som Jakob ‘Lungi’ Sørensen, Emiliano Marcondes og Anis Slimane.

Politiet efterforsker Randers-vagter efter Brøndby-klager

Det har været med til at gøre skiftet nemmere, fortæller det danske stortalent.

– Jeg havde lidt samtaler med dem (trænerne, red.), og det gav mig en rigtig god mavefornemmelse omkring det hele. Lidt mere tryghed. Det giver også noget, at vi er flere danskere i truppen. Det gør det hele lidt nemmere, siger Oscar Schwartau.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I Norwich har Schwartau optrådt 33 gange i den næstbedste engelske række, både som starter og som indskifter.

Hans markedsværdi er også steget markant siden skiftet væk fra Brøndby.

Læs mere om det her:

Medie: Tidligere Brøndby-komets værdi er allerede steget markant

Mest populære

Notifications

Notifikationer