Alhaji Kamara stopper karrieren øjeblikkeligt – fortsætter i FCM
30-årige Kamara har fået ophævet sin kontrakt i FC Midtjylland, men fortsætter i klubben.

Alhaji Kamara indstiller sin aktive fodboldkarriere.
Det meddeler FC Midtjylland fredag eftermiddag og oplyser, at den 30-årige nu forhenværende angriber har fået ophævet sin spillerkontrakt i det midtjyske.
Men Kamara har i stedet sat sin signatur på en anden type kontrakt, for sierraleoneren er hyret til at hjælpe klubben med sin scoutingindsats i Afrika, oplyser FCM.

Kamara kom til FCM fra Randers FC i 2024, men har det seneste halve år været på leje i portugisiske C.D. Mafra.
Angriberne er noteret for 94 kampe med 25 mål til følge i Superligaen fordelt over tiden i Vendsyssel FF, Randers FC og FC Midtjylland.
Alhaji Kamara
FC Midtjylland












