Det store overblik: Hvilke lande er klar til VM-slutrunden i 2026?
Flere lande har allerede kvalificeret sig til Verdensmesterskabet i 2026. Få overblikket her.

Hvilke lande er klar til VM-slutrunden i 2026?
Slutrunden i Nordamerika kommer til at have 48 deltagende nationer fra seks forskellige kontinenter, og flere kan allerede begynde at booke flybilletterne.
Slutrunden i 2026 er den første med 48 nationer, efter at der fra 1998 til 2022 har været 32 lande med til VM.
Her kan du få det store overblik over, hvilke lande der er klar til VM-slutrunden i 2026 (senest opdateret d. 16. november, 2025):
Disse nationer er klar til VM i 2026
Der er nu 42 nationer, der har kvalificeret sig til VM.
Herunder får du en gennemgang af, hvilke lande der med sikkerhed er at finde ved slutrunden i USA, Canada og Mexico.
USA, Canada og Mexico
De tre værtsnationer er ikke overraskende allerede kvalificeret til slutrunden. Det var de allerede på forhånd som værter, og nationerne har derfor ikke været igennem en kvalifikation for at sikre sig en plads ved slutrunden.
USA, Canada og Mexico vandt værtsskabet tilbage i juni 2018, og for USA og Mexicos vedkommende er det ikke første gang, at nationerne har ageret værter for et verdensmesterskab.

Mexico har tidligere afholdt VM i 1970 og 1986, mens amerikanerne stod for at afholde VM i 1994.
For Canada er der derimod tale om debut i VM-værtsskab for mænd.
Herunder kan læse mere om, hvor nogle af de 104 kampe ved slutrunden skal spilles:

Japan
Det japanske landshold var det første hold, der kunne forhåndsbooke flybilletterne med destination mod Nordamerika.
Japanerne sikrede med en 2-0-sejr over Bahrain, at holdet ville slutte blandt de to øverste nationer i den asiatiske kvalifikationsgruppe C.
Det er ottende gang i træk, at Japan kvalificerer sig til VM.
New Zealand
Kort efter Japan kvalificerede sig til VM i 2026, fulgte New Zealand trop.
Newzealænderne sikrede med en 3-0-sejr over Ny Kaledonien en plads blandt de 48 nationer, da de hold nationer mødtes i en playoff-finalen om en VM-plads.
Det er tredje gang i historien, at New Zealand skal med til verdensmesterskabet i fodbold.
Iran
Iran er også allerede klar til verdensmesterskabet.
Ørkenlandet kvalificerede sig fra den asiatiske VM-kvalifikationsgruppe A, hvor 2-2 mod Usbekistan i seneste landsholdspause var nok til at sende landet med til VM næste summer.
Det er fjerde slutrunde i træk, som det iranske landshold skal med til.
Argentina
Et verdensmesterskab uden de forsvarende mestre?
Det ville da være besynderligt.
Argentina har uden de store kvaler buldret igennem den sydamerikanske kvalifikation, hvor nationen undervejs har ydmyget rivalerne fra Brasilien.


Kan Lionel Messi og Argentina mon genvinde verdensmesterskabet?
Uzbekistan
For første gang nogensinde er Uzbekistan klar til VM.
Det stod klart, da det centralasiatiske land spillede 0-0 med De Forenede Arabiske Emirater, og dermed sikrede sig andenpladsen i sin pulje efter Iran.
Egypten
Egypten skal også til Nordamerika næste sommer, efter holdet var suveræne i sin kvalifikationspulje.
Det er fjerde gang, Egypten har kvalificeret sig til VM.

Kap Verde
For første gang nogensinde skal den lille østat Kap Verde til VM i fodbold.
Kvalifikationen blev sikret efter en sejr over Eswatini, som sikrede dem førstepladsen i en gruppe, der også talte blandt andre Cameroun.

England første europæiske nation
Med seks sejre i sine seks første kvalifikationskampe - endda uden at lukke mål ind - blev England tirsdag den 14. oktober den første europæiske nation, der kvalificerer sig til VM 2026.
Kvalifikationen kom endegyldigt i hus i Letlands hovedstad Riga, hvor Harry Kane og kompagni vandt hele 0-5.

Skal Ronaldo gøre Messi kunsten efter?
Cristiano Ronaldo får en sidste chance til at vinde VM.
Portugal er nemlig klar til VM, og dermed skal den portugisiske superstjerne til VM for sjette gang.
Den 40-årige angriber bidrog med fem scoringer i VM-kvalifikationen.

Norge er VM-klar for første gang i 28 år!
Norge er næste sommer igen at finde til en VM-slutrunde.
Ståle Solbakkens mandskab er VM-klar efter en imponerende kvalifikation med otte sejre ud af otte mulige og en voldsom målscorer på 37-5.
Erling Haaland scorede mål efter behag og sluttede som topscorer i den europæiske kvalifikation med helt utrolige 16 scoringer.

Tyskland jagter Brasiliens rekord
Tyskland kvalificerer sig til nationens 21. VM-slutrunde.
Kvalifikationen kom i hus med en stensikker 6-0-sejr over Slovakiet, og dermed sikrer Tyskland kvalifikationen til den 19. VM-slutrunde i træk.
Tyskland er med fire VM-triumfer kun overgået af Brasilien med fem titler, men nu kan tyskerne jagte den femte titel i Nordamerika i 2026.

Disse lande er klar til VM i 2026
- Canada (Vært)
- Mexico (Vært)
- USA (Vært)
- Japan
- New Zealand
- Iran
- Argentina
- Uzbekistan
- Sydkorea
- Jordan
- Australien
- Brasilien
- Ecuador
- Uruguay
- Colombia
- Paraguay
- Marokko
- Tunesien
- Egypten
- Algeriet
- Ghana
- Kap Verde
- Sydafrika
- Qatar
- England
- Saudi Arabien
- Elfenbenskysten
- Senegal
- Frankrig
- Kroatien
- Portugal
- Norge
- Tyskland
- Holland
- Belgien
- Østrig
- Schweiz
- Spanien
- Skotland
- Curacao
- Haiti
- Panama
*Opdateret den 19. november
Flere store stjerner er i fare for at misse VM-slutrunden denne sommer.
Læs mere her:

Danmark
Argentina












