Kneben sejr sender FCK tilbage i guldkampen med et brag

F.C. København er for alvor tilbage i guldkampen i Superligaens mesterskabsspil.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

F.C. København nærmer sig førstepladsen i Superligaen efter en kneben, men fortjent hjemmebanesejr over Randers FC.

I Parken var der nemlig klasseforskel på banen, selvom opgøret kun endte 1-0 til hjemmeholdet.

Sejrsmålet blev stanget ind af midtbanemanden Magnus Mattsson, der ofrede sig i holdets tjeneste.

Sejren sender FCK et point bag FC Midtjylland i topkampen i Superligaen.

Undervejs havde F.C. København masser af chancer for at skyde Randers i sænk.

Men trods et chancehav i indledningen af kampen skulle vi frem til det 20. minut, inden der kom mål i Parken.

Sidste uges mest omtalte FCK-spiller, Rodrigo Huescas, sendte et skarpt slået indlæg ind i feltet. Her blev bolden mødt af Magnus Mattsson, der headede bolden i mål, men i samme ombæring gik i græsset efter et sammenstød.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Målscoreren kom dog på benene igen og kunne se midtbane-kollegaen Victor Froholdt være tæt på at fordoble føringen kort før pausen, men midtbanespillerens skud ramte overliggeren.

Det tunge FCK-pres fortsatte direkte ned mod Randers-feltet, men trods det markante spilovertag blev det ved Mattssons ene scoring for hjemmeholdet.

I slutningen af kampen kunne tilhængerne i nationalarenaen dog glæde sig over et gensyn med Roony Bardghji, der kom på banen for første gang i næsten et år.

Sejren sender FCK tæt på FC Midtjylland på førstepladsen i Superligaen, hvor der nu kun er et point mellem de to guldrivaler.

Du kan se stillingen i Superligaen ved at klikke her.

Neestrup forsvarer Huescas-valg: Han angrer det meget

Mest populære

Notifications

Notifikationer