Suzuki afslører: Her er mine bedste holdkammerater

Den japanske kreatør nyder livet i Danmark, fortæller han til Brøndbys hjemmeside.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Japanske Yuito Suzuki kom til Brøndby i sommeren 2023 fra japanske Shimizu S-Pulse.

Siden da er han blevet en profil på Superliga-holdet, hvor han har været flittig til at bidrage med mål og oplæg for vestegnsklubben.

I sin tid i Brøndby har japaneren også fået flere gode venner, fortæller han i et interview med klubbens hjemmeside.

Han har sågar sat navne på, hvilke holdkammerater der er hans bedste ‘kammerater’.

– Det er Nicolai Vallys, Sebastian Sebulonsen og Rasmus Lauritsen. Vi er rigtig glade for at hænge ud sammen, så det nyder jeg.

– Jeg kan godt lide at bevæge mig rundt i byen sammen med dem og lave nogle hyggelige ting, såsom drikke en kaffe et hyggeligt sted, kigge på tøj og bare tulle rundt, siger japaneren til klubbens hjemmeside.

Lettelse i Brøndby: Kvistgaarden er klar

I interviewet kommer han også på den bedste kamp, han har spillet i Brøndby-trøjen.

– Det er nok den kamp mod Silkeborg, hvor min familie også var på tribunen, for det var dér, jeg endelig fik følelsen af, at klubben var blevet som et hjem for mig.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Jeg havde ikke spillet så meget i halvsæsonen før, så jeg var glad for at kunne vise mig frem på den måde. 

I den omtalte kamp scorede den 23-årige japaner et hattrick, og Brøndby vandt kampen med 4-1.

I skrivende stund indtager Brøndby sjettepladsen i Superligaen.

Holdet møder ligaens førerhold FC Midtjylland søndag aften klokken 18.00.

Uforløst Brøndby-angriber har gang i vaskeægte drømmesæson

Mest populære

Notifications

Notifikationer