International Fodbold

Frankrig vil hylde førende målscorer inden Kroatien-brag

Der venter en hyldest af den franske målræv søndag aften.

Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

Olivier Giroud har høj status på det franske landshold.

Den velfriserede og velplacerede angriber satte i løbet af sin landsholdskarriere mål ind på samlebånd for Les Bleus, men efter sommerens EM-slutrunde stillede Giroud op for sidste gang for Frankrig.

I morgen aften kan han forvente en hyldest, når Frankrig møder Kroatien i Nations League.

Det skriver den franske avis L’Equipe.

De franske spillere er allerede tyvstartet en smule og har allerede sendt hilsener til den pensionerede landsholdslegende.

Det kan du se i videoen herunder:

– En god spiller, en stor karriere, men vigtigst af alt et godt menneske med et stort hjerte, siger den tidligere landsholdskammerat Adrien Rabiot.

Olivier Giroud er det franske landsholds førende målscorer gennem tiden.

Den tidligere Arsenal-, Chelsea og AC Milan-angriber nåede at score 57 mål i 137 kampe i den blå trikot for Frankrig.

Giroud er dog stadig aktiv på klubplan, hvor han tørner ud for Los Angeles FC i den amerikanske MLS.

Franck Ribery afslører: Mistede næsten mit ben

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P