
Frankrigs stjerner skuffer fælt mod Kroatien
Les Bleus skal på en svær opgave i returopgøret.

Det stjernespækkede franske mandskab, må rejse skuffede hjem fra Stadion Poljud i Split.
Kroatien blev for stor en mundfuld for Les Bleus i Nations League-kvartfinalernes første opgør, da hjemmeholdet viste, hvor skabet skal stå allerede i første halvleg.
Efter et brændt straffespark bare otte minutter inde i kampen af Andrej Kramaric, var det Osasunas Budimir, der gjorde det til 1-0 inden det var rutinerede Ivan Perisic, der fordoblede føringen for hjemmeholdet kort før pausefløjt.
Dermed skal franskmændene finde en stor præstation frem om få dage, når de to hold mødes igen til returopgøret, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at avancere i Nations League.
Det sker på søndag, den 23. marts, klokken 20.45, når de to hold indtager plænen på Stade de France i Paris.