3F Superligaen

Superligaens top og bund: Sådan er den indbyrdes stilling

Hvem har klaret sig bedst i de indbyrdes kampe i henholdsvis nedryknings- og mesterskabsspillet.

Superligafodbold i Parken: FCK - Brøndby. FCKs Kevin Diks (2), Brøndbys Jacob Rasmussen (4) og Daniel Wass (10). Søndag den 1. september 2024.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Stregen er tegnet, og Superligaen er nu delt i to – et mesterskabsspil og et nedrykningsspil med seks klubber i hver.

Snart venter 10 kampe for hver af klubberne, som skal være med til at afgøre, hvem der vinder mesterskabet, hvem der booker europæiske billetter og hvem der rykker ned.

Men hvordan er det egentlig gået indbyrdes mellem de klubber, der nu er blevet parret? Hvem ville toppe mesterskabsspillet, og hvem ville være i nedrykningsfarer, hvis man blot så på de kampe, der er blevet spillet mellem klubberne, der nu skal kæmpe indbyrdes.

Indbyrdes kampe i grundspillet mellem klubberne i top-seks

Seks klubber har kvalificeret sig til mesterskabsspillet i form af FC Midtjylland, F.C. København, AGF, Randers FC, FC Nordsjælland og Brøndby IF.

Her topper FC Midtjylland stillingen med 45 point i 22 kampe, mens F.C. København følger trop med 41 point. Men faktisk er det F.C. København, der af alle klubber i top-seks har klaret sig bedst i de indbyrdes møder i denne sæson.

Således har FCK hentet 18 point i 10 kampe i grundspillet mod de resterende top-seks-hold, mens FC Midtjylland ‘blot’ har formået at hente 15 point. Værst ser det ud for Brøndby IF, der blot har formået at hente ni point.

Stillingen ud fra indbyrdes opgør i grundspillet for klubberne i mesterskabsspillet

Indbyrdes kampe i grundspillet mellem klubberne i bund-seks

I nedrykningsspillet deltager Silkeborg IF, Viborg FF, AaB, Lyngby BK, Vejle og Sønderjyske.

Her er det Silkeborg IF, der på forhånd har gode kort på hånden i forhold til at sikre sig syvendepladsen – og muligheden for europæisk deltagelse. Klubben missede akkurat top-seks med 33 point i 22 kampe og har hele fem point ned til den nærmeste forfølger i form af Viborg på ottendepladsen.

Spændende ser det ud i nedrykningskampen, hvor Lyngby BK og Vejle har hentet godt med point efter vinterpausen. Lyngby BK har kæmpet sig over nedrykningsstregen, mens Vejle fortsat jagter – fem point efter Lyngby.

Ser man på de indbyrdes opgør mellem bund-seks holdene, så skal der rettes op for Vejle, hvis det skal blive til overlevelse. Klubben har – sammen med Sønderjyske – således hentet færrest (ni point) af alle i nedrykningsspillet. Omvendt ser det særdeles positivt ud fra AaB, der fortsat er i nedrykningsfarer. Klubben har således hentet hele 20 point mod bund-seks-klubberne i grundspillet, hvilket er flest af alle i nedrykningsspillet.

Stillingen ud fra indbyrdes opgør i grundspillet for klubberne i nedrykningsspillet

Kampprogrammet for henholdsvis mesterskabsspillet og nedrykningsspillet er endnu ikke på plads.

Det forventes dog, at Divisionsforeningen vil have kampprogrammet på plads senere tirsdag – og allersenest onsdag – hvis alt går som planlagt.

Ekspertens dom: Her er grundspillets hold

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P