
Frækt Messi-mål sender Inter Miami til tops
Messi og holdkammeraterne kom bagud, men fik alligevel sejren i hus.

Ude mod Atlanta United tog Lionel Messi og holdkammeraterne fra Inter Miami en sen sejr på 2-1.
Sejren til de lyserødt klædte Miami-spillere kom blandt andet i hus efter et flot mål af den argentinske legende.
Men det var hjemmeholdet fra Atlanta, der kom først på tavlen på et flot hovedstødsmål af Emmanuel Latte Lath.
Men føring holdt kun ganske få minutter, da Lionel Messi opfangede bolden fra Atlanta-forsvaret og kom fri foran mål.
Med et elegant chip sendte han bolden ind bag keeperen og Inter Miami tilbage i opgøret.
Sejrsmålet kom dog først ganske få minutter før tid, da 34-årige Fafa Picault headede sejren i hus for Inter Miami.

Med sejren på 2-1 stryger Messi og holdkammeraterne op på førstepladsen i den østlige del af Major League Soccer.