3F Superligaen

Gammelby efter drømmemål: Jubelscenen var hårdest

Jens Martin Gammelby var glad for sit mål, men skuffet over resultatet efter kampen mod Brøndby.

Silkeborgs Jens Martin Gammelby til 1-2 under superligakampen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF på Brøndby Stadion, søndag den 16. marts 2025.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et spektakulært mål efterfulgt af et endnu mere spektakulær jubelscene.

Jens Martin Gammelby noterede sig for to af kampens store detaljer, da Silkeborg søndag aften spillede 2-2 mod Brøndby og dermed akkurat missede top-seks.

Gammelby kælede bolden op i det lange hjørne og kastede efterfølgende den lange krop ud i en saltomortale.

Sidstnævnte krævede også den største kraftanstrengelse, fortæller han efter kampen.

– Det var hårdere at lave jubelscenen, end at sparke den ind.

– Det var dejligt at score et mål. Den måde at score på er jo bare…det er jo specielt at lægge den helt op i hjørnet på den måde der. Det var rart at se den gå ind, udtaler Gammelby til Campo og den fremmødt presse.

Silkeborgs Jens Martin Gammelby til 1-2 under superligakampen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF på Brøndby Stadion, søndag den 16. marts 2025.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Gammelby har tidligere spillet i Brøndby, og han fortæller, at det da også er en smule ambivalent at score mod sin gamle klub.

– Ja, lidt er det. Hvad scorede jeg på Brøndby Stadion? Ét enkelt mål. Det må jeg lavede her, er nok bedre end det, jeg har lavet før på Brøndby Stadion, tror jeg.

Den 30-årige jyde var glad for sin kasse, men skuffet over, at Silkeborg missede top-seks.

– Vi er skuffet, fordi vi føler vi kunne have vundet. Vi føler, vi mangler noget kvalitet i nogle afgørende situationer.

– Vi har nogle rum og nogle spilmuligheder, som er ret store, som vi ikke helt får udnyttet godt nok, slår Gammelby fast.

Se Gammelbys fremragende scoring øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P