
Hoffenheim overvejer at aktivere klausul på nordmand
Hoffenheim virker meget tilfredse med det, som Leo Østigard leverer.

Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Det er ikke meget mere end en måned siden, at Leo Østigard skiftede til Hoffenheim på en lejeaftale.
Alligevel har han tilsyneladende allerede fået overbevist Bundesliga-klubben som sine evner.
I hvert fald skriver Sky Sports Germany-journalisten Florian Plettenberg på X, at den tyske klub overvejer at gøre den norske forsvarsspillers ophold i klubben permanent.
Lejeaftalen mellem Hoffenheim og franske Rennes indeholder nemlig en købsoption.
Og det er altså den, som tyskerne overvejer at aktivere allerede nu.
Det vil i givet fald koste Hoffenheim omkring 10 millioner euro at hente Leo Østigard permanent.
Den nuværende lejeaftale løber ud til sommer.