
Særlige betjente er indkaldt til Superliga-kamp
Der skal ekstra forstærkning til Superliga-opgøret mellem AaB og FC Midtjylland.

Sidste gang gik det helt galt. Og politiet i Nordjylland frygter for en gentagelse.
Søndagens Superliga-opgør mellem AaB og FC Midtjylland bliver derfor dækket med endnu flere betjente af en helt særlig karakter.
Det skriver TV2 Nord.
Ifølge mediet skulle der være indkaldt mandskab med såkaldte MIK-kompetencer, der er betjente, som indsættes i forbindelse med voldsomme optøjer til fodboldkampe eller demonstrationer.
Sidste gang, at AaB og FC Midtjylland mødtes gik det nemlig helt galt.
Efter kampen blev værtshuset Don Quijote i Herning endevendt af AaB-tilhængere, hvilket efterfølgende har medført 25 sigtelse for de involverede.

Opgøret mellem AaB og FC Midtjylland bliver sparket i gang søndag klokken 14.00.