
OB-profil inden Kolding: Det har været en hård start
NordicBet Ligaens førerhold har haft svært ved at få sejrene hjem i foråret.

OB har kurs mod Superligaen, men i foråret er fynboerne kommet en smule slingrende fra start.
NordicBet Ligaens førerhold har måtte nøjes med to gange uafgjort med henholdsvis Hillerød og Hobro.
OB-profilen Leeroy Owusu anerkender, at holdet har haft udfordringer mod hold, der står lavt på banen.
– Det har været en lidt hård start, hvor vi har haft svært med at spille mod en fem-back-kæde. Nu kommer vi til at møde flere hold, og det er svært for de fleste at komme igennem.
– Jeg synes, vi skulle have scoret mere mod Hobro, men det gjorde vi ikke, og det skyldes også lidt uheld. Det har været en hård start, men jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal få et fint forår, siger OB-profilen til klubbens hjemmeside.

OB møder top 6-aspiranterne fra Kolding IF lørdag eftermiddag klokken 15.00.