
Grot forhørte sig hos holdkammerater før OB-skifte
Den nyklækkede OB-angriber rådførte sig hos tidligere holdkammerater i klubben.

Jay-Roy Grot er tilbage i dansk fodbold.
Den nyklækkede OB-angriber er klar for Øens hold i jagten på en returbillet til Superligaen.
Men inden angriberen sat sin signatur på en aftale med NordicBet Liga-holdet, så rådførte han sig hos tidligere holdkammerater, fortæller han.
– De (OB, red.) tog kontakt til min agent og spurgte, om jeg var interesseret i at komme til klubben. Så vi havde en del snakke – møder og telefonopkald – og så snakkede jeg med nogle af spillerne.

Det er spillere, som har været på samme holdkort med fra sin tid i Viborg FF.
– Jakob Bonde og Nicolas Bürgy var meget positive omkring klubben. Så i sidste ende var det en nem beslutning for mig, fortæller hollænderen til Viaplay.
Jay-Roy Grot var frontløber i domkirkebyen igennem to og en halv sæson, hvor han nåede 15 scoringer i kløvertrøjen.
Derefter gik turen til japansk fodbold, da Kashiwa Reysol sikrede sig den store angriber. Her fik han dog ophævet sin kontrakt tilbage i december.
Se hele indslaget med Jay-Roy Grot i videoen øverst.