3F Superligaen

Indskifternes kamp: Brøndby og Lyngby deler i overtiden

Begge trænere formåede at ændre tingene til egen fordel undervejs i kampen.

En hovedstødsduel mellem Brøndby og Lyngby-spiller.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
| Brøndby Stadion | 3 mar 202519.00
Brøndby IF
v t v v u
1 : 1
Slut
Lyngby Boldklub
u t t t u
J. Vanlerberghe
90’+4′
F. Gytkjær
56′

En kamp uden vinder.

Sådan er det selvsagt altid, når en kamp ender uafgjort, men det var nærmere ‘nederlag’, der stod malet i hovederne på både Frederik Birk og Morten Karlsen efter 90 minutters fodbold mandag aften.

Lyngby kom fra Brøndby med 1-1 i en kamp, hvor de helt ind i overtiden lignede en vinder.

Ingen af de to mandskaber spillede sig i første halvleg til en reel chance, og mens det fik Morten Karlsen til at sende både debutanten Rasmus Thelander og klubtopscorer Frederik Gytkjær på banen, så forholdt Frederik Birk sig i ro på Brøndby-bænken.

11 minutter inde i anden halvleg takkede Frederik Gytkjær for tilliden, da blev sendt i dybden af Magnus Jensen. Knastørt lagde den 31-årige angriber bolden forbi en tilbagevendt Patrick Pentz i Brøndby-målet, men linjedommeren vinkede for offside.

Trupnyt: Brøndby har to profiler tilbage mod Lyngby

Relativt hurtigt stod det dog klart, at Marko Divkovic ophævede offsiden i opspillet, og derfor kunne jublen bryde ud på et relativt velbesøgt gæsteafsnit på Brøndby Stadion.

Gæsternes scoring skubbede Brøndby længere frem på banen, og den boldbesiddelse, de i forvejen havde siddet tungt på, tog de nærmest patent på.

Presset blev tungere og tungere mod Lyngby-målet, men heroiske blokeringer og hård fight holdt hjemmeholdet fra fadet helt ind i overtiden.

Her var det Frederik Birks indskiftninger af Jordi Vanlerberghe, der viste sig givtig, for det var nemlig den belgiske forsvarsspiller, der udnyttede en retur på Filip Bundgaards afslutning.

Med det sene point sniger Brøndby sig akkurat ind i top-seks, hvor de nu er ét af fire hold med 32 point.

Lyngby kan trods de to tabte point glæde sig over, at de har hentet to point på Sønderjyske siden nytår. De Kongeblå har fire point op til netop Sønderjyske på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Notifications

Notifikationer