Premier League

LaLiga klager til EU: City tænker kun på at bryde reglerne

LaLigas præsident, Javier Tebas, fortæller, at man har indgivet en klage til EU-kommissionen og mener, at Manchester City har forbrudt sig på EU’s konkurrenceregler.

Javier Tebas.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Javier Tebas, der er præsident for LaLiga, har ikke meget tilovers for Manchester City.

Faktisk er LaLiga-bossen så utilfreds med de forsvarende engelske mestre, at LaLiga har indgivet en juridisk klage til EU-kommissionen.

Det fortæller Tebas blandt andre ifølge Sky Sports.

LaLiga-præsident forklarer, at man indgav klagen i 2023, og at det drejer sig om reguleringen af udenlandske subsidier.

Hvad er udenlandske subsidier?

Ifølge Javier Tebas har LaLiga indgivet klagen, da man mener, at Manchester City har modtaget udenlandske subsidier fra De Forenede Arabiske Emirater.

Det mener Tebas og LaLiga, at Manchester City har draget fordel af ved at forbedre sin konkurrenceevne samt forårsaget betydelige forvridninger på tværs af forskellige nationale og EU-markeder.

– Alt, hvad gør de, er at tænke, hvordan de kan undgå regler og forskrifter. Vi har rapporteret dette til EU med fakta og tal, fordi det er et engelsk hold, der ikke er en del af EU, men de har kommercielle aktiviteter i Europa, fortæller Tebas ifølge Sky Sports.

Javier Tebas.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester City siger, at Tebas har en lang historie med at angribe klubben og har nægtet at kommentere sagen.

Klubben afviser dog på det kraftigste anklagerne og henviser til sine regnskaber som bevis på, at der ikke er blevet begået nogen overtrædelser, da disse er offentligt tilgængelige.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P