
Adelgaard og kompagni slår sensationelt PSV ud af pokal
Go Ahead Eagles er i den hollandske pokalfinale.

Foto: Maurice Van Steen/AFP/Ritzau Scanpix
Der venter Go Ahead Eagles og alle klubbens danskere lidt af en oplevelse den 21. april.
Her skal Deventer-klubben nemlig spille pokalfinale mod enten Heracles eller AZ.
Det er en realitet, efter de onsdag aften sendte de forsvarende mestre fra PSV ud af semifinalen med en 1-2-sejr – endda på PSV’s hjemmebane.
Aske Adelgaard blev skiftet ind til de sidste tre minutter i kampen, mens Jakob Breum sidder ude med en skade.