
Breums sæson i fare: Det er irriterende
Jakob Breum er selv træt af timingen i sin skade.

En skade falder sjældent på et belejligt tidspunkt.
Det er også tilfældet fra Jakob Breum.
Mandag aften kunne man læse på Go Ahead Eagles’ X-profil, at danskeren har pådraget sig en fodskade og derfor ikke ville kunne spille i det kommende stykke tid.
De Telegraaf skrev mandag aften, at der var tale om en brækket fod.
Det har Go Ahead Eagles-cheftræner Paul Simonis tirsadag bekræftet:
– Han har et mindre brud i sin fod. Det minder om Søren Tengstedts skade. Han bliver opereret torsdag, siger han ifølge ESPN.
Samtidig fortæller han, at det bliver en “kamp mod tiden” i forsøget på at få Jakob Breum klar igen i indeværende sæson.
Det tidligere OB-talent forholder sig overfor ESPN også selv til sin skade, som han ikke håber på koster resten af sæsonen:
– Jeg har haft en virkelig god sæson, så derfor er det lidt irriterende at være blevet skadet nu.
– Men jeg tror stadig på, at jeg kan komme tilbage i den her sæson, siger han.
Jakob Breums gode sæson i Holland medfører selvsagt også, at hans fremtid er blevet et interessant emne.
Selv mener han dog ikke, at han død og pine skal fyres af allerede til sommer:
– Jeg har stadig to år tilbage af min kontrakt efter sæsonen, så hvis der sker noget til sommer, så må vi kigge på det der.
– Men det er ikke rigtigt der, mit fokus er. Jeg fokuserer på at komme tilbage så hurtigt som muligt og spille flere kampe for Go Ahead Eagles, siger han.
21-årige Jakob Breum skiftede fra OB til Go Ahead Eagles i sommeren 2023.
I denne sæson står han noteret for ni scoringer og fem oplæg i 23 kampe i Æresdivisionen.