Copa del Rey

Barca og Atletico deler efter vild første halvleg og målfest

Der var målfest og comeback allerede i første halvleg af kampen mellem Barcelona og Atletico Madrid.

Robert Lewandowski i færd med at score et mål mod Atletico Madrid.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
| 25 feb 202521.30
Barcelona
Barcelona
u v v v v
4 : 4
Slut
Atletico Madrid
Atletico Madrid
v v u u v
Pedri
19′
Pau Cubarsí Paredes
21′
Íñigo Martínez
41′
R. Lewandowski
74′
J. Álvarez
1′
A. Griezmann
6′
Marcos Llorente
84′
A. Sørloth
90’+3′

Det er en af den slags kampe, som virkelig er god reklame for fodbolden.

Sagt med andre ord, så var der smæk på tirsdag aften, da FC Barcelona og Atletico Madrid ramlede sammen i det første af to møder i Copa del Reys semifinaler.

Kampen bød på otte scoringer – fire til hver og dermed et resultat på 4-4.

Allerede i opgørets sjette minut havde gæsten fra den spanske hovedstad fået bragt sig foran med 0-2 på scoringer af Julian Alvares og Antoine Griezmann.

Alligevel var det Barcelona, der gik til pause med en føring på 3-2 efter mål af Pedri, Cubarsi og Martinez.

Anden halvleg var næsten dømt til at blive en mere stille affære, og sådan blev det da også – men ikke meget mere stille.

I det 74. minut fik Robert Lewandowski udbygget Barcelonas føring, inden Marcos Llorente med seks minutter tilbage af kampen fik bragt fornyet spænding tilbage.

Den spænding blev omsat til endnu et Atletico Madrid-mål dybt inde i tillægstiden, da den tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth dukkede op og gjorde det til 4-4.

De to spanske tophold mødes i returopgøret i Madrid i begyndelsen af april.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P