
Spydig Fulham-boss: Skidt dag for dommeren
Marco Silva var ikke imponeret over dommerpræstationen fra Robert Jones lørdag eftermiddag.

Dommerstanden i England er ofte til diskussion.
I kølvandet på Fulhams 0-2-nederlag til Crystal Palace vil Fulham-manager, Marco Silva, også gerne give sin mening til kende.
I hvert fald over kampens dommer, Robert Jones, som ikke får mange roser af portugiseren.
– Vi vil gerne være et fysisk hold, men i dag var vi uheldige med dommeren. Det er ikke første gang i denne sæson.
– De kan have dårlige dage, og det er tydeligt, at det var en dårlig dag for kampens dommer, fortæller Marco Silva og fortsætter:

– Premier League-fodbold er meget fysisk. Jeg har aldrig set Craven Cottage (Fuhams hjemmebane, red.) klage så meget over dommerens beslutninger, som de gjorde i dag, lyder det fra portugiseren ifølge BBC.
Du kan se alle mål og highlights fra opgøret lige her:
