Ligue 1

Biereth om nyt hattrick: Det er en god aften, når man scorer tre

Det danske angrebstalent har fundet sig godt til rette i Monaco.

Mika Biereth og Denis Zakaria krammer efter en scoring for Monaco.
Foto: Frederic Dides/AFP/Ritzau Scanpix

Et hattrick og en sejr på 7-1.

Lørdag var mildest talt en godkendt dag for Monaco og Mika Biereth.

Dermed er kometen allerede oppe på to hattricks i AS Monaco. Danskeren er da også godt tilfreds ovenpå sejren over Nantes.

– Når man scorer tre mål, så har det været en god aften!, siger Mika Biereth ifølge klubbens eget medie efter kampen.

Han har dog fortsat fødderne plantet på jorden og er klar over, at han ikke kunne have vundet kampen alene.

– Jeg var ikke den eneste, der hjalp holdet. Det var en god overordnet indsats. Vi viste en god reaktion, og vi gjorde det godt ved at score syv mål.

Storsejren kommer på et vigtigt tidspunkt frem mod det afgørende Champions League-opgør mod Benfica i playoff-runden.

Derfor er danskeren også ekstra glad for indsatsen.

Biereth er kommet aldeles godt fra land i fyrstendømmet. Her er det blevet til syv scoringer i fem Ligue 1-optrædener.

Målamok i Monaco: Biereth gør det igen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P