
Måber over Brighton-stjerne: Kan ikke forklares
Brighton-bossen kan slet ikke forklare, hvad der lige skete i situationen.

Brighton gav Chelsea baghjul fredag aften.
Hjemme på Amex Stadium strålede flere af Brighton-spillerne, da Chelsea blev sendt hjem med et 3-0-nederlag, men specielt en får Brighton-cheftræneren Fabian Hürzeler til at måbe.
Den 27-årige japaner scorede nemlig et utroligt flot mål i kampen mod Chelsea.
Først viste han stor kontrol, da han på flot vis kontrollerede en lang bold fra målmand Bart Verbruggen, hvorefter han elegant lagde bolden i kassen bag en forsvarsløs Chelsea-keeper i form af Filip Jørgensen.
Efter kampen havde Brighton-cheftræneren svært ved at skjule sin store glæde over kampen i sin helhed – og Kaoru Mitomas præstation.
– Nogen gange kan man ikke forklare de ting, som specielle spillere kan. Det var virkelig en helt speciel aktion fra ham.
– Han fortjener det, fordi han arbejder så hårdt hver dag. Han er så engageret i klubben, og jeg er glad for, han fik det her mål, siger han til Sky Sports.
Med fredagens sejr kravler Brighton et par positioner op i Premier League-tabellen, hvor klubben nu indtager en ottendeplads med 37 point i 25 kampe.
Seks point højere oppe i tabellen – hvor der er billetter til europæisk deltagelse i spil – finder man Chelsea med 43 point.
Se Kaoru Mitomas flotte målet i videoen øverst i artiklen
