![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/josip-mitrovic-fortuna-sittard-steven-berghuis-ajax-fight-ball-dutch-eredivisie-football-match-afc-stadium-1200x630.jpg)
Håbløs bane: Hyrer konkurrents tidligere ‘græsmester’
Fortuna Sittard skal have fikset sin bane.
![Foto fra kampen mellem Ajax og Fortuna Sittard.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/josip-mitrovic-fortuna-sittard-steven-berghuis-ajax-fight-ball-dutch-eredivisie-football-match-afc-stadium-1024x683.jpg)
Få ting er mere essentielle i fodbold end selve banen.
Herhjemme i dansk fodbold har underlaget på diverse danske stadions ofte været genstand for debat.
Det er dog ikke kun i dansk fodbold, at banerne kan være et problem.
Nede i Holland skal Fortuna Sittard nemlig i dén grad også have gjort noget ved græstæppet på klubbens hjemmebane.
Gennem flere uger er banen blevet kritiseret, og søndag nåede kritikken op på sit allerhøjeste i forbindelse med nederlaget mod Ajax.
Efter kampen forsikrede klubbens CEO, Ivo Pfennings, at han ville få problemet løst.
Mandag ringede han til Erwin Beltman, der er lidt af en guru indenfor græs i Holland. Det skriver VI.
Beltman er nemlig blevet kåret til den bedst i branchen i Æresdivisionen intet mindre end otte gange og har tidligere haft ansvaret for Feyenoords bane.
Og han er klar til at hjælpe.
– Vi har lavet en plan for de kommende uger. Vi skruer op for varmen igen. Vi får installeret ekstra lamper, så der også kommer varme på banen oppefra. Vi kommer til at gøre noget ekstra ud af vedligeholdelsen. Erwin kommer mere ofte på besøg i de kommende uger, så kort fortalt gør vi alt, hvad vi kan, siger Fortuna Sittard-direktøren.
Næste hjemmekampe på det udskældte græstæppe spilles ikke før den 8. marts, men forventninger skal ikke skrues alt for højt op.
– Det bliver ikke som et billiardbord, det bilder jeg mig ikke ind. Håbet er dog, at banen vil være meget bedre til den tid.
Fortuna Sittard indtager aktuelt ottendepladsen i den bedste hollandske række.