
Medie: Jesper Sørensen i dialog om tidl. Superliga-profil
Jesper Sørensen er angiveligt brændt varm på en tidligere Superliga-profil og er nu tæt på at hente ham til MLS.

Jesper Sørensen har rykket de danske rødder op.
I stedet er den tidligere Brøndby-træner nu landet i den canadiske MLS-klub Vancouver Whitecaps.
Her brygger Sørensen angiveligt på en plan om at bringe en tidligere Superliga-profil med sig.
Det skriver det franske medie FootMercato, som mener at vide, at Vancouver Whitecaps er i dialog med den tidligere Hobro- og OB-spiller Emmanuel Sabbi.
Alle parter arbejder ifølge mediets oplysninger hårdt på at få handlen over målstregen, inden januarvinduet smækker i.

Den 27-årige amerikaner forlod Superligaen tilbage i 2023 til fordel for franske Le Havre.
Siden skiftet til Frankrig har Sabbi spillet 49 kampe, fem scoringer og ét oplæg.