3F Superligaen

Officielt: Silkeborg IF henter midtbaneslider hos konkurrent

Sofus Berger er ny mand i den røde trøje.

Sofus Berger er ny mand i SIF
Foto: Silkeborg IF

Silkeborg IF forstærker midtbanen til den forestående halvsæson.

Klubben har netop præsenteret Sofus Berger som ny mand i den røde trøje.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Silkeborg har handlet den 21-årige midtbaneslider i Viborg FF, hvor han allerede har optrådt 94 gange for Kløverklubben.

– Vi ser Sofus Berger Brix som en spiller, der vil passe godt ind i vores spillestil. Han kan spille i små rum, er teknisk dygtig og kreativ. Han vil kunne byde ind på den såkaldte 8er og 10er, hvor vi vurderer, at han hurtigt vil kunne være konkurrencedygtig i forhold til spilletid.

– Tilgangen af Sofus [Berger] i dette transfervindue er helt klar også med en intention om, at der vil være god tid til at rulle ham godt ind hos os. Ligesom da vi hentede Mads Larsen i 2024. Vi tror på, at vi får stor glæde af Sofus i Silkeborg og ser frem til at se ham i aktion i den røde trøje, fortæller sportschef i Søhøjlandet til klubbens hjemmeside.

Sofus Berger er blevet udstyret med en kontrakt, der binder ham til SIF frem til udgangen 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P