
FCM-helt skamroses: Nyder ham bare
Jonas Lössl er svært begejstret for sin chilenske holdkammerat.

FC Midtjylland tog sent torsdag aften en vital sejr i Europa League, da man besejrede Ludogorets med 0-2 på udebane.
Sejren blev grundlagt efter et sandt drømmemål af Dario Osorio, som i 1. halvleg sendte bolden i kassen med et fremragende spark.
Nu får den teknisk begavede chilener stor ros fra holdkammeraten Jonas Lössl, der er imponeret:
– Jeg nyder ham bare, når vi har ham her.
– Jeg nyder, at vi har den X-faktor her, lyder det således fra Lössl til Tipsbladet.
Sejren betyder, at FC Midtjylland har skrabet ti point sammen i syv kampe og ligger nummer 19 ud af 36 hold, hvor de 24 bedste avancerer til slutspillet.

Der resterer blot én kamp af ligaspillet, hvor FC Midtjylland mangler at møde José Mourinhos Fenerbahce.