
Officielt: Anders Dreyer skifter Belgien ud med USA
26-årige Anders Dreyer er officielt fortid i Anderlecht.

Det har været en offentligt kendt sandhed i et par dage.
Nu er det også blevet helt officielt.
Anders Dreyer skifter belgiske Anderlecht ud med den nyetablerede MLS-klub San Diego FC. Det har de to klubber begge offentliggjort onsdag aften.
Anders Dreyer har fået en kontrakt til og med hele 2027.
– Anders en en spændende tilføjelse til vores frontlinje, han har bevist, at han kan bidrage med mål, alle de steder, han har været i sin karriere, lyder det fra San Diegos sportsdirektør Tyler Heaps.

I den sydcaliforniske klub bliver Anders Dreyer holdkammerat med sine to landsmænd Marcus Ingvartsen og Jeppe Tverskov, der er skiftet til San Diego FC fra den danske søsterklub FC Nordsjælland.

Anders Dreyer bliver San Diegos anden såkaldt “Designated Player” efter mexicanske Hirving “Chucky” Lozano tidligere blev købt i hollandske PSV.

– Han [Dreyer] har vist sin kvalitet på det højeste niveau i europæisk fodbold, og vi er sikre på, at hans talent og arbejdsmoral bliver afgørende for vores succes på banen.
– Vi er glade for at kunne byde ham velkommen til SDFC som vores bare anden “designated player”, mens vi fortsætter med at bygge vores hold til vores første sæson i MLS, lyder det fra Tyler Heaps.
Anders Dreyer forlader Anderlecht efter mere eller mindre præcist to år i klubben, hvor det er blevet til samlet 87 kampe og 31 mål samt 23 assist.