
Kæk Frank ikke bange for at miste profil: Held og lykke!
Thomas Frank er ikke bange for at miste Yoane Wissa.

Nottingham Forests interesse i Yoane Wissa er ikke den store hemmelighed.
Den 28-årige congoleser har været brandvarm for Thomas Franks Brentford i denne sæson.
Lørdag blev det ikke til nogen scoringer for Wissa i nederlaget mod Liverpool, men efter kampen blev Thomas Frank forholdt Nottingham Forests interesse i angriberen, der scoret 11 mål i Premier League i denne sæson.
Thomas Frank er ikke umiddelbart i tvivl om, hvad han ville sige, hvis Nottingham Forest følger op på interessen i den franskfødte angriber:
– Så vil jeg sige held og lykke! Det kommer ikke til at ske, lyder det ifølge TalkSport-journalisten Alex Crook fra den danske manager.
Yoane Wissa er med sine 11 scoringer nummer syv på Premier Leagues topscorerliste.

Brentford hentede Wissa i franske Lorient i augsut 2021, og siden da er det blevet til 133 kampe og 41 scoringer i London-klubben.
Scorer Wissa én gang yderligere i Premier League i denne sæson, vil han tangere sin personlige sæsonrekord på 12 scoringer, som han satte i seneste sæson. I de to foregående sæsoner er det blevet til syv mål i begge.
Yoane Wissa har kontrakt i Brentford til sommeren 2026.