
Officielt: Westerlo lejer U21-dansker
Den belgiske klub har præsenteret den 22-årige dansker.

Foto: Westerlo
Andreas Jungdal er ny mand mellem stængerne i belgiske KVC Westerlo.
Torsdag har Jupiler Pro League-mandskabet præsenteret den 22-årige målmand, som er hentet på en lejeaftale i Serie B-klubben Cremonese.
Med i lejeaftalen er også en købsoption, oplyser den belgiske klub.
Andreas Jungdal har spillet ungdomsfodbold i Vejle Boldklub, men skiftede i 2019 til AC Milans akademi.
I sommeren 2023 skiftede han til Cremonese i Serie B, hvor det siden er blevet til 20 optrædener. Jungdal har ikke været i aktion for klubben i denne sæson.

Den unge målmand har været en del af landstræner Steffen Højers U21-landshold, hvor han er noteret for otte kampe.
Westerlo indtager 13. pladsen i den belgiske liga.