Bundesligaen

Bo Henriksens talisman slår fast: Vinterskifte ikke på tale

Bo Henriksen skal ikke regne med at vinke farvel til sin ubestridte største stjernespiller i januar.

Jonathan Burkardt fejrer sin scoring for Mainz 05.
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix
Bundesligaen | Runde 16
| MEWA ARENA | 11 jan 202515.30
FSV Mainz 05
FSV Mainz 05
v v t v v
2 : 0
Slut
VfL Bochum
VfL Bochum
t t t u v
J. Burkardt
23′
J. Burkardt
69′

Bo Henriksen og Mainz 05 buldrer derudaf.

Efter lørdagens 2-0-sejr befinder Die Nullfünfer sig på en ganske lun fjerdeplads i Bundesligaen.

Det kan den flamboyante dansker i særdeleshed takke holdets anfører og topscorer, Jonathan Burkardt, for.

Jonathan Burkardt blev nemlig også dagens helt mod VfL Bochum med to kasser, hvorfor der efter kampen blev spurgt ind til, om han kunne finde på at skifte i januarvinduet – men det skal mulige interesserede klubber altså ikke sætte næsen op efter.

– Et vinterskifte er ikke et emne. Jeg koncentrerer mig fuldt ud om det, vi laver her. Det er virkelig sjovt, fortæller Burkardt efter kampen ifølge Kicker.

Jonathan Burkardt fejrer sin scoring for Mainz 05.
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Mainz-stjernen bliver blandt andre sat i forbindelse med Eintracht Frankfurt, som menes at være på vippen til at miste sin topscorer, Omar Marmoush til Manchester City.

Man forstår da også godt, at der er interesse for Burkardt, som aktuelt er den tredjemest scorende spiller i denne Bundesliga – kun overgået af netop Marmoush og Harry Kane.

Hidtil er det nemlig blevet til 15 Bundesliga-optrædener, 12 sæsontræffere og to oplæg.

Du kan se begge Burkardts mål fra lørdagens sejr over Bochum lige her:

Bo Henriksen og Mainz buldrer videre i Bundesligaen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P