Inter spiller sig til tops i Serie A med sejr på Sardinien
En bedre målscore gør, at Inter er tilbage på førstepladsen i Serie A.
A. Bastoni
53′
L. Martínez
71′
H. Çalhanoğlu
78′
- Med femte Serie A-sejr i træk – en 0-3-sejr over Cagliari – spillede Inter sig lørdag aften tilbage på førstepladsen i Serie A – en plads de senere på aftenen kan miste igen, hvis Atalanta får point på udebane mod Lazio
- Allerede i første halvleg var der klasseforskel på det nedrykningstruede sardinske hjemmehold og de forsvarende italienske mestre, men alligevel sluttede halvlegen uden mål
- De kom til gengæld i anden halvleg, hvor Alessandro Bastonis hovedstød efter otte minutter sejlede over alt og alle og ind ved fjerneste stolpe. Lautaro Martinez’ gjorde kort efter Nicolo Barella til dobbelt assistmager, inden Hakan Çalhanoğlu lukkede kampen helt med sin straffesparksscoing til 0-3