Bundesligaen

Officielt: Bayern freder legendenummer

Ingen spiller kommer nogensinde til at bære rygnummer fem i Bayern München igen.

Bayern München logo.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
Denne historie udkom først på campo.dk

Für immer unser Kaiser.

Franz Beckenbauer har intet mindre end legendestatus i Bayern München.

Således har klubben på søndagens generalforsamling vedtaget, at man vil frede det nummer, den tyske legende spillede i.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside, hvor det oplyses, at ingen spiller frem over kan spille med rygnummer 5 i Bayern München til ære for Franz Beckenbauer.

Den sidste spiller, der bar nummeret i den sydtyske storklub var franske Benjamin Pavard, som forlod klubben sidste sommer til fordel for Inter.

Således bliver franskmanden også den sidste spiller til at have båret det.

Franz Beckenbauer afgik ved døden den 7. januar 2024, hvorfor han på Bayerns generalforsamling modtog den store hyldest.

Den tidligere Ballon d’Or-, EM- og VM-vinder nåede at spille 584 kampe for Bayern München, hvor han bidrog med 75 scoringer og 75 oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P