Kristoffer Olsson åbner op om fremtiden: Her vil jeg spille
Kristoffer Olsson håber, at han en dag kan vende hjem til AIK Stockholm.
Kristoffer Olsson er snart tilbage i fuld vigør.
Den 29-årige svensker har været ude siden februar, hvor han blev ramt af en sjælden betændelsestilstand i hjernen.
Nu har Olsson selv afsløret en del af sine fremtidsplaner.
– Jeg håber at kunne spille i AIK igen. Jeg ved ikke, om det bliver, når min kontrakt her udløber, eller om jeg bliver her længere, eller om jeg tager et andet sted hen.
– Det er svært at vide i fodbold. AIK er jo meget speciel, og det var der, min fodboldkarriere begyndte at tage fart. Også det at få lov til at spille på Friends Arena med tilskuere og støtte og det hele. Og selvfølgelig at vinde et mesterskab, det var utroligt.
– Når jeg ser tilbage på den tid, er det kun gode ting. Så jeg håber, at jeg en skønne dag kan spille der. Men man ved jo aldrig, fortæller Kristoffer Olsson til Radiosporten.
Svenskerens aftale med FCM udløber i sommeren 2026.
I alt står Olsson noteret for 124 optrædener for Ulvene, hvor han har bidraget med otte scoringer og 20 oplæg.