HB Køge tager afsked med tre spillere
Der skal deles afskedsblomster ud til tre spillere inden årets sidste kamp i HB Køge.
Svanerne skal sige farvel til tre spillere.
Det skriver klubben på sin hjemmeside, hvor man vil hylde spillerne før Hillerød-kampen.
Det er tre navne, som alle har kontraktudløb til vinter.
Youssef Dhaflaoui, Jesse Khan og Patrick Weah skal finde nye fodboldadresser.
Mens Dhafloaui forlader klubben ved kontraktudløb, vender Jesse Khan og Patrick Weah tilbage til USA og Minnesota United, da deres lejeaftaler i HB Køge udløber.
– Youssef er en dygtig spiller med nogle store, individuelle kvaliteter. Desværre har vi ikke fået forløst hans potentiale sammen og vi må også konstatere, at han ikke er blevet stamspiller i sin tid i klubben, fortæller sportsdirektør i HB Køge Auri Skarbalius.
Sportsdirektøren sætter også ord på, amerikanerne, der vender hjem til Minnesota.
– De har haft kortere tid, men historien er lidt den samme med Jesse og Patrick. De har begge gjort det fint i deres tid her, men har ikke formået at bide sig fast på vores hold.
Youssef Dhaflaoui nåede at spille 34 gange for HB Køge. Derudover blev det til 10 kampe for Jesse Khan, mens Weah fik fire indhop.