Ståle Solbakken: Brøndby må ærgre sig
Den tidligere FCK-træner tror på guld til Løverne.
Det er nærmest historisk tæt i 3F Superligaen.
Ifølge Campos fodboldekspert, Rasmus Würtz, er det faktisk decideret vanvittigt.
Det skyldes – blandt andet – at ingen af topholdene er usårlige og jævnligt smider point.
Af den grund mener den tidligere FCK-træner Ståle Solbakken, at særligt Brøndby må ærgre sig.
– I en halvsæson, hvor F.C. København og FC Midtjylland bøvler lidt med at finde topniveauet, må Brøndby ærgre sig over, at de er seks point bagud.
Den norske landstræner mener heller ikke, at Jesper Sørensens og kompagni har nogen undskyldninger at gemme sig bag.
– De har heller ikke spillet noget europæisk, så Brøndby burde jo strengt taget have lige så mange point i hvert fald som FC Midtjylland, fortæller Ståle Solbakken til TV 2.
Den 56-årige nordmand mener derudover, at netop FCM og FCK har de bedste forudsætninger for at vinde 3F Superligaen.
Før Superligaen gået i vinterhi må Brøndby tage til takke med en kummerlig syvendeplads, imens F.C. København og FC Midtjylland ligger side om side i toppen.