LaLiga

Real-præsident raser mod journalister

Florentino Perez er alvorligt skuffet over nogle af de journalister, som ikke stemte på Vinicius Junior til Ballon d’Or.

Real Madrids præsident, Florentino Perez, på dagen hvor Kylian Mbappé blev præsenteret i klubben.
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Vinicius Junior endte med ikke at vinde Ballon d’Or.

Eller – i Real Madrids optik fik han nok nærmere den prestigefulde hæderspris frarøvet. I stedet gik den til Rodri.

Det skabte på dagen for uddelingen en masse drama, og Real Madrids delegation nægtede at troppe op i Paris.

Dagene derpå var mediebilledet også fyldt med utilfredse Real Madrid-folk, og en måned efter uddelingen har støvet stadig ikke helt lagt sig i den spanske hovedstad.

I hvert fald bliver klubbens præsident, Florentino Perez, citeret for at gå direkte efter fire specifikke journalister, som sad i juryen, da årets Ballon d’Or-vinder skulle findes:

– Hvis journalisterne fra Namibia, Uganda, Albanien og Finland ikke havde stemt, så havde Vinicius Junior vundet Ballon d’Or.

– De lande gav ingen stemmer til Vinicius. Ikke én! Finnen har i det mindste trukket sig.

– Han har sagt, at han ikke kommer til at være en del af juryen igen. Det sætter jeg pris på, siger Real Madrid-præsidenten til radiostationen COPE ifølge EuroFoot.

Nedenfor kan du se, hvordan Ballon d’Or 2024’s top 10 endte med at se ud:

1. Rodri (Spanien, Manchester City)
2. Vinicius Junior (Brasilien, Real Madrid)
3. Jude Bellingham (England, Real Madrid)
4. Dani Carvajal (Spanien, Real Madrid)
5. Erling Haaland (Norge, Manchester City) 
6. Kylian Mbappé (Frankrig, PSG/Real Madrid) 
7. Lautaro Martínez (Argentina, Inter) 
8. Lamine Yamal (Spanien, Barcelona) 
9. Toni Kroos (Tyskland, Real Madrid) 
10. Harry Kane (England, Bayern München) 

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P