FCM-træner om tæt top: Det er lidt specielt
Thomas Thomasberg erkender, at den pointmæssige tæthed i toppen af 3F Superligaen er en anelse speciel. Han har dog også en forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.
De superligahungrende fans kan godt begynde at glæde sig, fordi snart er landsholdspausen endegyldigt forbi.
Fredag tager FC Nordsjælland og AGF nemlig hul på 16. runde af 3F Superligaen, der igen i denne sæson virker uhyggelig tæt og spændende i særligt toppen af tabellen.
Hvis man tager et hurtigt kig på stillingen, vil man kunne konstatere, at AGF, F.C. København og FC Midtjylland deler førstepladsen med 27 point hver, mens Silkeborg IF, Randers FC, Brøndby IF og FC Nordsjælland har henholdvis to, tre og fire point op til de tre øverste.
Den pointmæssige tæthed i den absolutte top af tabellen erkender FCM-træner Thomas Thomasberg da også er en smule speciel, omend han også har et godt bud på, hvorfor det ser sådan ud:
– Vi har en god Superliga med en masse konkurrencedygtige hold, men det kan også være et udtryk for, at vi – sammen med et par andre hold – ikke har kunne tage den afstand, som vi havde håbet på og som var ved at ske.
– I hvert fald for vores eget vedkommende, hvor vi efter ti kampe ikke havde tabt, siger Thomas Thomasberg til Campo og uddyber sin pointe yderligere:
FCM-stjerne nærmer sig 100 procent: Det har naget mig– Det har vi desværre formøblet og ikke været gode nok til at holde, men det fortæller stadig, at Superligaen er en række, hvor der er mange dygtige hold, men også hvor os, som måske godt kunne have trukket en smule mere fra, ikke har været i stand til at gøre det her i efteråret.
Mens FC Midtjylland og Silkeborg IF tørner sammen mandag aften klokken 19, ser det øvrige program i 16. runde af 3F Superligaen således ud:
FCM-stjerne nærmer sig 100 procent: Det har naget migFredag 22. november:
Klokken 19: FC Nordsjælland – AGF
Søndag 24. november:
Klokken 14: Randers FC – Vejle Boldklub
Klokken 14: AaB – Viborg FF
Klokken 16: Sønderjyske – Brøndby IF
Klokken 18: F.C. København – Lyngby Boldklub