Officielt: Per Rud stopper i DBU og fortsætter i Portugal
Kvindedivisionsforeningens direktør stopper til nytår i DBU for i stedet at begynde i et nyt fodboldjob i Portugal.
Kvindedivisionsforeningens direktør, Per Rud, stopper hos DBU til nytår for i stedet at blive General Manager i den portugisiske klub CD Mafra.
Det meddeler DBU fredag på sin hjemmeside.
I den portugisiske klub skal han blandt andet lede opførelsen af et nyt træningsanlæg og udvikle klubben yderligere:
– Det er med blandede følelser, at jeg forlader Kvindedivisionsforeningen. Jeg har været enormt glad for tiden både som bestyrelsesmedlem siden 2019 og direktør fra sommeren 2024.
– Det har været fantastisk at arbejde med et så stærkt hold og se den rivende udvikling, der er sket. Samtidig er det en unik mulighed at få lov til at stå i spidsen for CD Mafras ambitiøse projekt. Jeg er meget motiveret for at slutte mit arbejde for dansk kvindefodbold godt af, siger Per Rud.
– Ny landstræner skal først bedømmes næste årDBU oplyser endvidere, at Per Rud fortsætter som direktør indtil nytår, mens Kvindedivisionsforeningens bestyrelse nu vil gå i gang med forberedelserne med at identificere og ansætte en ny direktør.